Når Danmark tirsdag overtager EU-formandskabet, er et af de erklærede mål for regeringen, at EU's konkurrenceevne skal styrkes.

Spørger man danske virksomheder, kan regeringen med fordel begynde med at se på nogle af de administrative krav, som virksomhederne skal rette sig efter.

Det viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI).

79 procent af virksomhederne ser "færre administrative byrder" som det vigtigste for konkurrenceevnen - mere end for eksempel adgang til arbejdskraft.

- Det er det langt, langt vigtigste, som politikere og beslutningstagere i Danmark og EU bliver nødt til at gøre noget ved for at sikre, at vi har en forbedret konkurrencekraft, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.

Knap 500 af DI's medlemsvirksomheder har udpeget, hvilke reguleringer der udgør de største byrder for dem. 15 ud af 25 på listen stammer fra EU.

Topscorerne er rapportering til myndigheder, GDPR-regler og den arbejdstidsregistrering, som blev obligatorisk for alle virksomheder sidste år.

Meget af lovgivningen, som DI kalder "administrative byrder", er sat i verden for at beskytte arbejdstagere, klima og miljø, forbrugere og persondata.

I DI er man ikke imod regulering, forsikrer Lars Sandahl Sørensen.

- De fleste regler og rapporteringskrav er jo blevet vedtaget af en grund. Det er bare kommet helt ud af proportioner. Og så er der meget af det, som vi kan konstatere, overhovedet ikke bliver brugt til noget som helst, siger han.

Det er eksempelvis elementer fra GDPR-reglerne, der blev indført i 2018 for at beskytte persondata i EU.

Virksomheder skal blandt andet udarbejde en privatlivspolitik, slettepolitik og risikovurderinger, som de skal kunne fremvise ved tilsyn.

- Det havner et sted, hvor ingen forholder sig til det, og hvor proportionerne er skævvredet, siger DI-direktøren.

Den danske virksomhed Luxplus, som sælger kosmetik og helseprodukter på nettet i fem europæiske lande, har brugt mange timer på at implementere arbejdstidsregistrering, fortæller økonomichef i Luxplus Jesper Bramming.

- Vi havde det ikke før, så der var jo ingen medarbejdere hos os, der var kompetente i tidssystemer.

- Det er en investering, vi kunne have brugt til at gøre vores kundeoplevelse bedre eller noget andet.

Formålet med at holde regnskab med arbejdstiden er ifølge EU-Domstolen at sikre, at regler om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid overholdes, så medarbejdere ikke overbelastes af for meget overarbejde.

Ifølge Jesper Bramming har overtid ikke været nævnt som et problem i virksomhedens medarbejderundersøgelser.

- Så vi skal løse et problem, som ikke findes, fordi der er kommet en lov om det. I Danmark har vi jo ellers en tradition for, at det ikke er noget, som regeringen blander sig i, men at det aftales mellem arbejdsmarkedets parter, siger han.

/ritzau/

Knap 500 virksomheder inden for byggeri, produktion og handel har deltaget i en undersøgelse fra Dansk Industri.

Heraf har 16 virksomheder givet et længere interview om deres erfaringer. Se eksempler her på, hvad der udfordrer virksomhederne, når det handler om administrative krav:

* Dansk Sintermetal, der fremstiller metalkomponenter, skal hver måned indberette salget til Danmarks Statistik og bruge 50 varekoder, mens deres transaktioner i internationale organers opgørelser - som Eurostat - kun falder under fire varekoder.

* Vanpee, der har 14 ansatte i Danmark og er leverandør til el-branchen, har ansat en studentermedhjælper, som alene har til opgave at veje virksomhedens emballage til brug for et kommende udvidet producentansvar for emballage. Virksomheden har emballage til 10.000 varenumre.

* EU's produktlovgivning stiller krav om, at information om et produkt - som en brugsanvisning - skal vedlægges i fysisk form og på alle sprog i lande, hvor det sælges. For Grundfos, der sælger pumper og vandteknologi i hele verden, betyder det, at produkter i EU vedlægges en manual i papirform, der vejer næsten et kilo. Grundfos ønsker sig mulighed for en digital løsning i stedet.

* Robotvirksomheden Teradyne Robotics, der har i alt 1200 ansatte, har fem-seks medarbejdere på fuld tid til at sikre, at virksomhedens produkter lever op til krav i EU's produktlovgivning.

Kilde: DI's byrdekatalog 2025.

/ritzau/

Kære læser.

Der er ingen tvivl om, at boligmarkedet i København er brandvarmt. Sådan har det efterhånden længe været. Men noget nyt er, at varmen ser ud til at brede sig.

Friske tal fra Boligsiden viser, at salget af lejligheder og huse på landsplan næsten er på rekordhøjde. Kun under coronapandemien, hvor usædvanlig mange fik travlt med at handle mursten, er der blevet handlet flere boliger end nu.

Bolig-shopperiet i Odense og Aarhus begynder sågar at overhale Hovedstaden, og til jer, der søger bolig i storbyerne, vil jeg bare sige:

Held og lykke.

Jeg har efterhånden selv været på boligudkig i halvandet år, og hvis du, kære læser, efterhånden er godt træt af at høre om min evige boligjagt i dette nyhedsbrev, forstår jeg dig udmærket godt.

Jeg er også selv træt af at være på udkig, og efterhånden har jeg lyst til at kaste håndklædet i ringen.

For jeg synes simpelthen, jeg er vidne til helt vanvittige prisstigninger, og lad mig forklare det med to eksempler.

Med mine forældre og kæreste under armen var jeg for to uger siden til åbent hus i en lejlighed på Amagerbro. På forhånd havde jeg bedt om en privat fremvisning, men det afviste mægler.

Derfor troppede vi op sammen med et hav af håbefulde mennesker og gik rundt på tæerne af hinanden i en treværelseslejlighed udbudt til 5,2 millioner kroner.

Sælger havde købt lejligheden i maj 2024 til 4,45 millioner kroner.

Det vil sige, at sælger på et år lagde op til at tjene 750.000 kroner på lejligheden. Det er en gevinst på 62.500 kroner om måneden – mere end jeg tjener ved at gå på arbejde, tør jeg godt afsløre – og helt ærligt, det er vanvittigt, når man tænker på, at gevinsten endda er skattefri modsat min løn.

Jeg har endnu til gode at se, hvad lejligheden reelt blev solgt for i denne omgang, men mægleren gad ikke engang kvittere for vores bud. Først da vi skrev en opfølgende sms, svarede han, at det var uinteressant. 

Op på hesten igen.

I den forgangne uge forelskede jeg mig i en anden lejlighed, hvorefter jeg straks skrev til mægler. Denne svarede, at lejligheden akkurat var solgt. 

Udbudsprisen var 5,8 millioner kroner. Sælger havde købt den i marts 2024 til fem millioner kroner. Altså en skattefri gevinst på 800.000 kroner på lidt over et år – selvfølgelig skal der fraregnes ejendomsskatter og renteudgifter i perioden, men det er stadig en heftig fortjeneste.

Jeg ved ikke engang, om jeg skal grine eller græde, når jeg ser den slags. 

På den ene side har jeg lyst til at stige på toget og købe fast ejendom i dag frem for i morgen. På den anden side er jeg bange for, at der er en boligboble under udvikling.

Men det er bare mine egne tanker, og jeg har intet grundlag for at udpege en boble ud over de heftige prisstigninger. Hvis de er et resultat af et faldende udbud og stigende efterspørgsel, er de helt på sin plads.

Og jeg under jer, der har store friværdier, dem. I har gjort klogt i at købe bolig, men I har også været heldige – og jeg vil gerne gøre jer kunsten efter.

Derfor leder jeg videre, selvom jeg har lyst til at tage håndklædet op og smide det i ringen.

Ugens anbefalinger

• Boligejere har fået en ny mulighed for at spise af deres mursten. Min kollega Povl Dengsøe har i weekenden zoomet ind på det nye tilbud GoodLife. Her kan man sælge sin bolig i bidder og få adgang til friværdien, mens man bliver boende. Læs om Lasse Bargmann, der overvejer løsningen her.
• Sådan skærer du ned på dine faste udgifter. Hvem vil ikke gerne spare på forsikringer, el og alle de andre kedelige poster i budgettet. Jyllands-Posten har lavet en guide til, hvordan man kan gribe det an. Find den her.
• Det skal du vide, før du køber afbuds­rejsen. Hvis du endnu ikke har sommerens feriedestination på plads, har Børsen begået en artikel om, hvad man skal være opmærksom på, inden man trykker »køb« på en afbudsrejse. Læs her.

Ugens tip

Hvis du – ligesom jeg – heller ikke har haft held på boligmarkedet, må man få pengene til at yngle andre steder. Overvej at investere dem, du ikke skal bruge inden for de næste tre til fem år.

På aktier og obligationer skal man betale skat af gevinsten, og man kan ikke investere for lånte penge, hvilket man reelt gør, når man låner penge i banken til at købe en bolig for.

Af de årsager er investeringer i værdipapirer bagud på point i forhold til boliginvesteringer, men alt afkast tæller. Jeg investerer lidt hver måned i en global indeksfond, men husk, at alle investeringer indebærer risiko.

Detaljer om et amerikansk lovforslag sørger mandag for en dag i rødt for Vestas-aktien, der ved børsluk falder med knap otte procent.

Udkastet til lovforslaget blev læst op i Senatet i weekenden, og bliver forslaget til virkelighed, vil det få konsekvenser for vindindustrien i USA.

Det amerikanske lovforslag vil betyde, at tilskud til opførelse af vindparker i USA vil udløbe i 2027. Vestas kan derfor blive ramt af det amerikanske benspænd.

Det samme kan energiselskabet Ørsted, som mandag så sin aktie faldt med 3,7 procent.

Konkret risikerer vind- og solprojekter i USA at blive pålagt yderligere skat fra 2027.

De faktorer har aktionærerne reageret på under mandagens marked.

Markedet reagerede på udviklingen i USA allerede fra formiddagstimerne mandag, hvor Vestas-aktien var faldet med seks procent ved middagstid.

Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er lovforslaget tæt på det værst tænkelige scenarie for Vestas og industrien for landvind i USA.

- Der er ikke noget at sige til, at investorerne er nervøse. Lovforslaget kan komme til at gøre stor skade på Vestas, hvis det træder i kraft.

- Vestas har ordrebøgerne nogenlunde fyldte, men de kan ikke være sikre på, hvad der sker om tre eller fire år. Der er en frygt for, hvad der kommer til at ske, siger Jacob Pedersen.

Udkastet til lovforslaget er af USA's præsident, Donald Trump, blevet kaldt "Big, Beautiful Bill"

Lovpakken blev lørdag amerikansk tid stemt igennem i en indledende afstemning i Senatet i USA.

Ifølge AP skete det med et snævert flertal i form af 51 stemmer for og 49 stemmer imod.

Dermed skal lovforslaget debatteres i Senatet, hvorefter en afstemning ventes at finde sted tidligst mandag amerikansk tid.

Hvis lovpakken ender med at få endeligt grønt lys i Senatet, vil den blive sendt videre til Repræsentanternes Hus. Her skal der stemmes om den en sidste gang, inden den kan ryge videre til Trump i Det Hvide Hus til godkendelse.

Hver gang, lovpakken behandles i henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, kan der blive ændret i teksten.

Eksempelvis adskiller det nyeste udkast sig flere steder fra et udkast, som i maj blev stemt igennem i Repræsentanternes Hus.

/ritzau/

Regeringen har bokset og bøvlet internt i to år om spørgsmålet. Mandag præsenterede de et selverklæret »nybrud« for det danske arbejdsmarked:

Dørene til det danske arbejdsmarked åbnes på vid gab for over halvdelen af verdens befolkning.

Alligevel er det Finansministeriets vurdering, at de nye og historisk store lempelser får en meget begrænset effekt på dansk økonomi.

Det affødte talrige spørgsmål på pressemødet, hvor SVM-regeringens fire fremmødte ministre på skift måtte forsvare og forklare, at tallet er usikkert.

Virksomhederne kan – i princippet – hente lige så mange udenlandske medarbejdere, som de overhovedet har lyst til, gentog økonomiminister Stephanie Lose (V).

I aftalen står de beskedne forventninger dog sort på hvidt: 550 fuldtidspersoner frem mod 2030, svarende til 100 millioner kroner i statskassen.

Et fuldstændig ligegyldigt tal i betragtning af, at råderummet i dansk økonomi på få år er blevet opjusteret med over 100 milliarder kroner frem mod 2030.

Da en journalist spurgte ind til den bemærkelsesværdige lille effekt af en ifølge regeringen historisk aftale, kæmpede Stephanie Lose med Moderaternes uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund om at komme til mikrofonen.

De kunne ikke sige det direkte, men budskabet var ikke til at tage fejl af:

Gevinsten kan blive langt større.

For selvom økonomiministeren ikke ville sætte spørgsmålstegn ved Finansministeriets regnemetoder, gjorde hun det alligevel:

»Må jeg minde om, at den skønnede effekt på den strukturelle beskæftigelse af beløbsordningen, som vi indførte for nogle år siden, var 0. Den bidrager i dag med 4.750 fuldtidspersoner. Bare for at sætte det i perspektiv.«

Nina Smith, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, fremhæver også usikkerheden – og kalder Finansministeriets skøn for »meget forsigtigt«.

»Der kan sagtens komme langt flere,« siger hun.

Der er forskel på folk

Spørgsmålet om antal har været afgørende for Socialdemokratiet, der i adskillige interview har udtrykt stor bekymring for landets sammenhængskraft, hvis der kommer for mange udlændinge til Danmark for at arbejde.

Mens ministrene fra Venstre og Moderaterne brugte deres taletid til pressemødet på at tale om de store gevinster for dansk erhvervsliv, lå Socialdemokratiets fokus derfor et andet sted.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) gjorde således meget ud af at fortælle, at man for første gang skelner mellem nationalitet.

Lempelserne gælder således kun for folk fra 16 udvalgte lande, som Danmark deler »interessefællesskab« med.

For der er forskel på, hvor folk kommer fra, slog ministeren fast.

»Vi må ikke begå fortidens fejl. Der er forskel på, hvor nemt det er at integrere folk,« sagde Kaare Dybvad Bek og henviste specifikt til Mellemøsten, inden han skar pointen ud i pap:

»Det skal være nemmere at komme til Danmark fra Storbritannien end fra Somalia.«

Erhvervslivet havde gerne set flere lande på listen, men jubler alligevel over den enorme pulje, som der nu kan hentes flere medarbejdere fra.

»Den nye ordning åbner jo for arbejdskraft fra 16 lande og giver danske virksomheder adgang til et arbejdsmarked på et par milliarder lønmodtagere,« siger Dansk Industris topchef, Lars Sandahl Sørensen.

I dag skal man tilbyde en løn på mindst 514.000 kroner om året for at hente en udlænding uden for EU til Danmark for at arbejde.

Den grænse sænkes nu til 300.000 kroner – en månedsløn på 25.000 kroner.

»Det kan give en anden form for indvandring, end vi har kendt hidtil,« siger professor i økonomi på Københavns Universitet Jakob Roland Munch.

Der er samtidig intet loft over ordningen, så længe arbejdsløsheden i Danmark ikke overstiger 4,25 procent.

Danske virksomheder får altså mulighed for at ansætte et ubegrænset antal udenlandske medarbejdere til en væsentligt lavere løn, end det hidtil har været muligt.

»Det er en markant ændring,« konkluderer Nina Smith.

En skjult ekstraregning

Socialdemokratiet er ikke de eneste, der er bekymret for samfundets sammenhængskraft, hvis mange gør brug af ordningen.

Langt nede i aftalen står det nemlig, at udenlandske medarbejdere må tage deres familier med til Danmark.

Og med det følger en regning, bemærker Nina Smith.

»Det er en reel udfordring, som man ikke bare kan ignorere. Det kan føre til store udgifter for samfundet, som skal regnes med,« siger hun.

Jakob Roland Munch er enig.

»Det er godt for statsfinanserne, at nogen kommer for at arbejde. Men det trækker den anden vej, hvis familien følger med og trækker på velfærdsstaten,« siger han.

Samtidig forholder det sig sådan, påpeger Jakob Roland Munch, at en stor andel af de udlændinge, der er kommet til landet i de senere år for at arbejde, kan forventes at have længere ophold i Danmark, hvis deres børn går i skole eller institution, eller de ejer en bolig.

Af samme årsag mener Nina Smith, det er positivt, at man har »lært af historien« og kun åbner for mere arbejdskraft fra bestemte lande.

»Man var nok naive, da man i 1960erne og 1970erne inviterede gæstearbejdere hertil og troede, at de ville rejse hjem igen,« siger hun.

Der kan komme »langt flere«

Til pressemødet blev der talt meget om de store gevinster for dansk økonomi, som den udenlandske arbejdskraft har ført med sig i de seneste år.

Derfor kan det også undre, at regeringen forventer et ekstremt beskedent hop i arbejdsudbuddet frem mod 2030 som følge af aftalen.

Jakob Roland Munch fremhæver først og fremmest usikkerheden.

Men han henviser også til, at man i Holland har en lignende ordning, der skal tiltrække udlændinge til lavtlønnede job.

»Og det har givet en større tilstrømning end de steder, hvor der kun er åbent for stillinger med en højere løn,« siger professoren.

Nina Smith påpeger, at Finansministeriet altid er forsigtige med deres vurderinger.

»Det skal de selvfølgelig også være, så man ikke overvurderer, hvor mange penge der er at gøre godt med,« siger hun:

»Men det er meget muligt, at der kommer langt flere. Og det vil være godt for dansk økonomi.«

Dansk Industri forventer da også, at der bliver hevet flere ind på ordningen, fortæller Lars Sandahl Sørensen.

»Potentialet er nok større, end man lige kan regne på,« siger topchefen for Dansk Industri.

Bestseller-milliardær Anders Holch Povlsen ejer ti procent af den svenske betalingstjeneste Klarna, der tidligere på året ville på børsen i New York.

Det blev forpurret af Donald Trumps uroskabende toldbombe i april – men nu er det tech-finansielle selskab klar til at gøre forsøget igen.

Det skriver Financial Times.

Det sker dog på et tidspunkt, hvor markedet for Klarnas primære køb-nu-betal-i-rater-senere-ydelse er kommet under pres.

Klarnas tab på kundekreditter steg i første kvartal med 17 procent siden sidste år. Samtidig har Storbritannien varslet at indføre strammere regler på området ved at indføre krav om kunders kreditværdighed i forbindelse med den slags ydelser.

Reglelstramninger og uro på markedet har fået Klarna til at satse på flere forskellige forretningsområder. Selskabet laver blandt andet et traditionelt debetkort sammen med Visa og tilbyder mobilabonnementer sammen med AT&T.

Alt sammen tiltag, som andre såkaldte »neobanker« også satser på lige nu.

»Klarnas strategiske skifte handler ikke kun om vækst. Det handler i virkeligheden om overlevelse på et marked, hvor der ikke længer er en forsvarlig position,« siger Liam Evans, ledende chef hos PwC, ifølge Financial Times.

Holch Povlsens aktier eksploderet i værdi

Den svenske fintech-virksomhed har oplevet markante op- og nedture siden 2017, hvor Anders Holch Povlsen købte sig ind for 225 millioner dollar. Samme år fik selskabet sin svenske banklicens.

I 2022 blev Klarna i en investeringsrunde vurderet at være hele 46 milliarder dollar værd, som Finans har beskrevet.

Men da Klarna var på vej på børsen i USA tidligere i år, lød værdiansættelsen af hele selskabet ifølge Financial Times på omkring 15 milliarder dollar.

Selvom det var markant mindre end i årene forinden, ville det stadig have gjort Klarna til en af de største børsnoteringer i USA i 2025.

Det ville også have betydet, at Danmarks rigeste mands aktier i Klarna ville være blevet op mod to milliarder dollar værd.

Financial Times skriver ikke, hvorvidt værdiansættelsen på omkring 15 milliarder dollar har ændret sig siden.

Klarna selv har ingen kommentarer.

Legoland har målt på omsætning haft sit bedste år nogensinde i 2024.

Her lander selskabets omsætning på næsten 884 millioner kroner, hvilket er 23 millioner kroner mere end året før.

Det viser Legolands årsregnskab, som er blevet offentliggjort mandag.

Stigningen kommer ifølge Legoland primært fra selskabets salg af overnatninger, men forlystelsesparken bidrager også positivt, lyder det.

- De mange turister skabte også fundamentet for en god sæson for parken, skriver Legoland i regnskabet.

Omsætningen giver Legoland en indtjening på 180 millioner kroner efter skat. Det er en million kroner mere end året før og det næsthøjeste i selskabets historie.

Alt i alt betegnes resultatet for året som "særdeles tilfredsstillende".

Forlystelsesparken Legoland ligger i Billund i Jylland og er baseret på Lego-universet. Foruden parken har selskabet også to hoteller og en campingplads.

Legoland er ejet af Merlin Entertainments, som foruden ti Legoland-parker også ejer en række øvrige forlystelsesparker.

Uden for Danmarks grænser ligger der Legoland-parker i Dubai, Japan, Malaysia, Storbritannien, Sydkorea, Tyskland samt i de amerikanske delstater Californien, Florida og New York.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments.

Legolands indtjening gik markant tilbage i 2020, hvor coronapandemien ramte verden. Her tabte Legoland næsten 30 millioner kroner.

Men allerede i 2021 var selskabet på vej på ret kurs igen, og i 2022 tjente selskabet mere end nogensinde tidligere - 193 millioner kroner.

Legoland forventer, at omsætning og resultat før skat i 2025 vil være på niveau med 2024.

Denne forventning er dog i høj grad afhængig af, hvor mange turister fra de omkringliggende lande, som tager til Danmark i løbet af året, lyder det.

/ritzau/

Arla skruer op for sin produktion af flødeost på sit mejeri i Holstebro.

I alt vil mejerikoncernen udvide med 6500 kvadratmeter og 50 nye fuldtidsmedarbejdere.

Den samlede investering løber op i 440 millioner kroner.

Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Ifølge mejerikoncernen er der vækst i salget af flødeost på globalt plan. Derfor er der brug for øget produktionskapacitet for blandt andet Arlas Buko-brand.

- Vi har en meget stærk position i mange markeder i flødeost-kategorien, og med fortsat vækst i markedet er der behov for nye investeringer, siger Arlas landedirektør i Danmark, Henrik Lilballe Hansen, i pressemeddelelsen.

Der produceres hvert år omkring 119.000 ton flødeost på Arlas mejeri i Holstebro. Med udvidelsen vil der årligt blive produceret yderligere 16.400 ton flødeost, oplyser Arla.

Desuden produceres der også omkring 155.000 ton smør og smørbare produkter som Lurpak og Kærgården på mejeriet.

Udvidelsen af mejeriet forventes at være klar til brug i januar 2028, lyder det.

De 6500 nye kvadratmeter vil være fordelt på blandt andet en ny kontorbygning, mere lagerkapacitet og to nye produktionslinjer.

Arla står blandt andet bag mærkerne Lurpak, Buko, Puck og Cheasy.

Andelsmejeriet står over for en fusion med det tyske andelsmejeri DMK Group.

Fusionen vil skabe Europas største andelsmejerikoncern, som vil være ejet af 12.000 landmænd og omsætte for omkring 19 milliarder euro, svarende til 142 milliarder kroner.

Tidligere i juni oplyste Arla, at andelshaverne i de to koncerner havde stemt for den planlagte fusion.

Den planlagte fusion mangler dog fortsat den endelige godkendelse af konkurrencemyndighederne. Myndighedernes behandling af sagen ventes ifølge Arla afsluttet i første kvartal af 2026.

/ritzau/

Syv ud af ti kontrolbesøg hos svine- og kvægbesætninger sidste år endte uden anmærkninger.

Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Baggrunden er den såkaldte dyrevelfærdsrapport, der mandag er blevet offentliggjort.

Fødevarestyrelsen var sidste år på kontrol i 1386 svine- og kvægbesætninger landet over.

Ved hovedparten af besøgene - 70 procent - blev der ikke givet en sanktion.

Der blev dog givet sanktioner i 429 tilfælde - svarende til hver tredje af de kontrollerede besætninger.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) glæder sig over, at "størstedelen af kontrolbesøgene ikke har givet anledning til sanktioner".

- Men jeg har et ønske om, at andelen af kontrolbesøg uden sanktioner vokser, siger han i pressemeddelelsen.

Han henviser til, at det med en dyrevelfærdsaftale fra 2024 blev besluttet at "øge og målrette" dyrevelfærdskontrollen.

- Ligesom vi blev enige om 31 initiativer, der skal løfte dyrevelfærden, hvoraf flere er specifikt målrettet grise og kvæg, siger Jacob Jensen i meddelelsen.

Rapporten viser også, at regelefterlevelsen blandt de tjekkede besætninger er højest i svinebesætninger.

Her klarede 72 procent af de besøgte besætninger frisag, mens lidt færre - 67 procent - af kvægbesætningerne levede op til reglerne.

Rapporten viser også, at 84 procent af de kontrollerede besætninger i 2024 havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende kontrolbesøg.

Blandt de mest udbredte overtrædelser er eksempelvis syge eller tilskadekomne dyr, der ikke har fået fornøden pleje eller behandling.

Men manglende risikovurdering og handlingsplan ved forekomst af halebid hos svin udgør også et af de hyppige brud på reglerne.

I Dyrenes Beskyttelse er direktør Britta Riis ikke imponeret.

- Igen i år overtræder hver tredje besætning loven om dyrevelfærd, og igen i år er det pasning af syge og tilskadekomne dyr, den er gal med.

- Det er sørgeligt, at vi er vidner til det år efter år uden forbedringer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Kontrollerne er risikobaserede. Det betyder, at de er målrettet de besætninger, hvor myndighederne vurderer, at risikoen for overtrædelser er højst.

Da kriterierne for udpegning af de kontrollerede besætninger kan variere fra år til år, kan man ifølge ministeriet ikke sammenligne regelefterlevelsen fra det ene år til det andet.

/ritzau/

Lufthavnen Aarhus Airport tabte 82,3 millioner kroner i 2024.

Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse i forbindelse med sit årsregnskab.

Imens trækker et salg af lufthavnen ud.

Formand for Aarhus Airport Lars Dige Knudsen har tidligere sagt til Finans, at der senest 30. juni skulle være en aftale på plads med Fairchild Denmark om køb af aktiemajoriteten i lufthavnen.

Nu siger formanden dog til mediet, at han forventer, at parterne kan blive enige om et aftalegrundlag i juli eller august.

- Vi er ikke helt på plads, men vi har en rigtig god dialog, og jeg regner med, at vi kan lave et aftalegrundlag inden for en meget overskuelig fremtid, formentlig i juli eller august, Lars Dige Knudsen til Finans.

- Herefter er forventningen, at Fairchild Denmark bliver majoritetsejer fra 1. oktober 2025, lyder det videre.

I pressemeddelelsen skriver Aarhus Airport, at det registrerede millionunderskud er i overensstemmelse med tidligere udmeldte forventninger.

Det lyder desuden, at en afklaring på forhandlingerne om et salg af lufthavnen er nødvendig for at sikre lufthavnens fortsatte drift.

Aarhus Airport er i dag ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune.

Det ligger ifølge Finans fast, at alle tre kommuner skal fortsætte som ejere.

Men det diskuteres, hvor stor en andel, Fairchild Denmark som majoritetsaktionær, skal eje.

Lufthavnen har i flere år kæmpet med økonomien, og ejerkommunerne har flere gange bidraget med penge for at understøtte driften.

Ifølge DR har kommunerne samlet set givet 600 millioner kroner til lufthavnens drift.

I november sidste år oplyste lufthavnen så, at den havde indgået en betinget aftale med en "international investor", der ønskede at overtage aktiemajoriteten i lufthavnen.

Men den aftale blev aldrig underskrevet, og i maj kom det så frem, at lufthavnen er i forhandlinger med Fairchild Denmark, som er ejet af amerikanske Fairchild Aerospace Corporation.

På det tidspunkt lød det, at aftalen endnu ikke var på plads. Dog sagde Fairchild Denmarks direktør til mediet Finans, at man ønskede fuld kontrol over driften af lufthavnen.

Fairchild Denmark blev etableret tidligere i år og har blandt andet Henrik Fogh Rasmussen i bestyrelsen. Han er søn af tidligere statsminister og generalsekretær i Nato Anders Fogh Rasmussen.

/ritzau/