Der var tale om greenwashing, da Profil Optik markedsførte brilleserien "Fellepini x Sea2See" som fremstillet af plastikaffald fra havet.

Det er Forbrugerombudsmanden kommet frem til i en afgørelse.

Optikerkæden kunne ikke tilstrækkeligt dokumentere, at plastikken, som brillerne var lavet af, reelt stammede fra affald fra havet.

- Hævder en virksomhed, at dens produkter er fremstillet af plastik hevet op af havet, skal virksomheden naturligvis kunne dokumentere dette, lyder det fra forbrugerombudsmand Torben Jensen i en meddelelse.

Profil Optik hævdede, at brillerne var lavet af "100 procent genanvendt havplast, som opsamles af fiskere i Middelhavet".

- Kæden kunne ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere oprindelsen på materialet til brillerne, siger fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden Julie Farø Jakobsen.

Profil Optik skal ikke betale en bøde eller fjerne produktet, men opfordres til at ændre i sin markedsføring.

- Indskærpelsen kan ses som en advarsel eller en løftet pegefinger om, at markedsføringen har været vildledende, siger Julie Farø Jakobsen.

Brilleserien sælges fortsat, fremgår det af Profil Optiks hjemmeside. Af den medfølgende tekst fremgår det dog ikke længere, at brillerne er produceret af plastikaffald fra havet.

Forbrugerombudsmanden fik øje på Profil Optiks brilleserie efter en klage fra Forbrugerrådet Tænk.

I 2024 fandt forbrugerrådet på en indkøbstur 11 produkter, som det mente kom med grønne løfter, som de ikke kunne indfri - herunder brilleserien fra Profil Optik.

Og det har Forbrugerombudsmanden nu givet Tænk ret i.

Ombudsmanden kom desuden frem til, at det var vildledende og i strid med markedsføringsloven, at optikerkæden markedsførte brillerne som klimavenlige og bæredygtige, når der er aspekter i "brillernes livscyklus, som påvirker klimaet og miljøet negativt", lyder det i afgørelsen.

/ritzau/

Virksomhedsledere forsøger ikke længere at skjule, at ai kommer til at koste arbejdspladser. Nu forsøger de at forudsige, hvor mange stillinger der bliver tale om.

»Kunstig intelligens kommer helt bogstaveligt til at erstatte halvdelen af alle kontorarbejdere i USA,« udtalte direktøren for Ford Motor, Jim Farley, i et interview for en uge siden med forfatteren Walter Isaacson på Aspen Ideas Festival. 

»Kunstig intelligens kommer til at betyde, at rigtig mange medarbejdere ikke kan følge med.«

Hos JPMorgan Chase kunne lederen af bankens meget store afdeling for forbrugs- og samfundsorienteret bankvirksomhed, Marianne Lake, i maj fortælle, at hun forudså en nedgang på ti procent i antallet af medarbejdere i de kommende år som følge af bankens anvendelse af nye ai-værktøjer.

Der er kommet lignende udtalelser fra ledere hos Amazon, Anthropic og andre virksomheder.

Amazon-direktøren Andy Jassy skrev i en rundskrivelse til medarbejderne i juni, at han regnede med, at antallet af medarbejdere i virksomheden ville være mindre i de kommende år på grund af ai-teknologi, som man kun oplever »én gang i livet«.

»Vi kan nøjes med færre medarbejdere til nogle af de arbejdsopgaver, vi påtager os i dag, og vi skal bruge flere i en anden slags stillinger,« sagde Jassy.

Direktøren for Anthropic, Dario Amodei, udtalte i et interview med Axios i maj, at alle nye stillinger muligvis ville forsvinde i løbet af mellem et og fem år og resultere i en arbejdsløshed på mellem 10 og 20 procent. 

Han opfordrede desuden virksomhedsledere og embedsmænd til at holde op med at give et forkert billede af situationen.

Virksomhedsledere dropper tøven omkring ai og job

Ford-direktørens udtalelser er blandt de mest afslørende fra en chef for en stor amerikansk virksomhed uden for Silicon Valley. Hans bemærkninger afspejler en stadig mere udbredt ændring i den måde, mange virksomhedsledere forklarer de potentielle menneskelige omkostninger ved den nye teknologi. 

Indtil nu har kun få ledere offentligt erkendt, hvor mange arbejdspladser for kontoransatte, der muligvis kan blive nedlagt.

I interview taler lederne ofte udenom, når de bliver spurgt om nedlæggelsen af arbejdspladser eller indskrænker sig til at tale om, at fornyelser rent historisk som regel medfører en række nye arbejdsopgaver.

I kulissen har de dog i flere måneder hvisket om, at deres virksomheder sandsynligvis vil kunne fungere med et stærkt reduceret antal medarbejdere. Teknologier som automatiseringssoftware, ai og robotter fremstilles til at gøre arbejdsopgaverne så fokuserede og effektive som overhovedet muligt.

Også højtuddannede rammes af ai-bølgen

Også højtuddannede medarbejdere bliver nødt til at acceptere den sandhed, at kun meget få arbejdspladser vil forblive upåvirkede af ai, skrev Micha Kaufman, direktør for freelancemarkedet Fiverr, i et memorandum til personalet fra dette forår.

»Det er et wakeupcall,« skriver han. 

»Det er lige meget, om du er programmør, designer, produktudvikler, dataforsker, advokat, kundesupportmedarbejder, salgsmedarbejder eller økonomichef – ai vil også berøre dig.«

Lederen af Shopify, Tobi Lütke, udtalte for nylig til sine medarbejdere, at firmaet ikke agtede at ansætte flere nyuddannede medarbejdere, medmindre sektionslederne kunne bevise, at kunstig intelligens var ude af stand til at løse de relevante opgaver.

Virksomheder planlægger færre stillinger

En hel del virksomhedsledere er i gang med at udarbejde planer for, hvordan de forskellige arbejdsopgaver kan konsolideres på en sådan måde, at arbejdet som eksempelvis produktudvikler og softwareprogrammør slås sammen til én stilling i teknologivirksomheder. 

Andre virksomheder, for eksempel Moderna, der producerer covid-19-vacciner, har opfordret medarbejderne til at udvikle nye produkter eller projekter uden at ansætte nye medarbejdere.

»Jeg tror, denne udvikling vil betyde, at der nedlægges flere arbejdspladser, end de fleste forestiller sig,« udtalte James Reinhart, leder af genbrugshjemmesiden ThredUp, til en investorkonference i juni.

Konsulentfirmaer kan oplyse, at virksomhedsledernes opfattelse af ai forandrer sig næsten uge for uge, i takt med at de får en klarere forståelse af, hvad den nye teknologi kan bruges til – og desuden oplever, at andre ledere gennemfører aggressive nedskæringer i antallet af nyansættelser eller rationaliserer virksomhedernes struktur.

Andre ser ai-frygten som overdreven

Andre ledere mener, at frygten for den nye teknologi er overdrevet. 

Brad Lightcap, der er chef for OpenAI, udtalte i The New York Times’ podcast »Hard Fork« i forrige uge, at han ikke mener, at konsekvenserne for nyuddannede medarbejdere vil indfinde sig helt så hurtigt og voldsomt, som mange ellers tror.

»Vi har endnu ikke set beviser for, at ansættelsen af nyuddannede medarbejdere er gået helt i stå,« sagde Lightcap.

Han indrømmede dog, at der bliver tale om at nedlægge arbejdspladser, og at enhver form for ny teknologi nødvendigvis medfører ændringer på arbejdsmarkedet.

Direktøren for IBM, Arvind Krishna, har udtalt, at IBM har anvendt ai til at overtage arbejdsopgaver for et par hundrede medarbejdere i hr-sektionen. Men han tilføjede, at IBM samtidig har ansat flere programmører og salgsmedarbejdere.

Pascal Desroches, økonomidirektør i AT&T, udtalte i et interview for en måned siden, at det er for tidligt at sige, hvordan de forskellige arbejdsopgaver vil blive forandret af ai, og at teknologiske revolutioner før i tiden ofte har betydet nye arbejdspladser.

»Det er svært at udtale sig med sikkerhed,« sagde han. 

»Man kan ikke bare sige, at vi får færre, men mere produktive ansatte. Vi ved det simpelthen ikke.«

Oversat fra den originale engelske version af Claus Bech

Det har været alt andet end kedeligt at følge aktiemarkedet i år.

Med en amerikansk præsident, der alt efter humør tænder og slukker ildebrande på markederne, en genopblussen af den geopolitiske uro samt aktiemarkeder, der fortsætter på rekordkurs.

Første halvår har virkelig sat investorpsykologien på prøve hos danskerne. Og selvom vi egentlig er kommet fornuftigt igennem de første seks måneder, hvor globale aktier er steget med ni procent, er der stadig store bekymringer hos de danske privatinvestorer.

Og særligt tre ting fylder hos investorerne. Det viser en ny undersøgelse, som handelsplatformen eToro har foretaget blandt 10.000 investorer – herunder 600 danskere.

Det forbudte ord – recessionsfrygten er tilbage

Lige pludselig var den der. Frygten for en global recession.

Og faktisk er den kun vokset, i takt med at året er skredet frem.

»Sidste års snak om amerikansk exceptionalisme er blevet afløst af frygt for den amerikanske økonomi. De bløde og stemningsbaserede nøgletal har været til den bløde side, og både økonomiens og virksomhedernes vækstudsigter er blevet nedjusteret,« siger Jakob Westh Christensen.

De seneste år har amerikanske aktier nemlig givet baghjul til resten af verden, hvilket blandt andet betyder, at amerikanske aktier udgør mere end 70 procent af en global portefølje.

Det fremhæver aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, også.

»På trods af at både indtjeningen hos virksomhederne og de økonomiske nøgletal ser svagere ud, er aktierne fortsat med at stige. Det synes jeg er en god grund til, at investorerne er årvågne,« siger han.

Den store tolduro har kun øget usikkerheden for investorer, forbrugere og virksomheder verden over. Det har ifølge Jakob Westh Christensen skabt et vakuum af usikkerhed, der langtfra fremmer den økonomiske aktivitet.

Sammenligner man de danske privatinvestorer med dem i udlandet, er danskerne dog relativt optimistiske på vegne af økonomien.

Ifølge Jakob Westh Christensen skyldes det i høj grad, at privatinvestorer påvirkes af den virkelighed, de oplever.

»Den danske økonomi har jo været bomstærk indtil videre med høj økonomisk aktivitet og lav arbejdsløshed. Det kan nok være med til at forklare, hvorfor recessionsfrygten – selv frygten for en global recession – fylder mindre i danskernes bevidsthed,« siger han.

Jakob Westh Christensen pointerer dog, at den danske økonomi har en meget begrænset betydning for investeringsporteføljen hos de fleste danskere.

»Selvom mange danskere nok har en stor overvægt at danske aktier, har mange fortsat også stor eksponering mod for eksempel et verdensindeks. De danske selskaber henter jo også deres omsætning i hele verden, særligt i USA,« siger han.

En verden i uro

En anden af investorernes store bekymringer er den geopolitiske uro og de internationale konflikter, der ude i verden ad flere omgange er blusset op i løbet af året.

»Det vidner om, at danskerne i høj grad påvirkes af den uro, vi ser og læser om rundt omkring i verden. Alt fra krigen i Ukraine over den betændte situation i Mellemøsten – og i starten af året især uroen om Grønland,« siger Jakob Westh Christensen.

Det kommer dog ikke bag på markedsanalytikeren.

»Danmark er en lille og åben økonomi, hvor mange virksomheder henter en stor del af deres omsætning i udlandet. Derfor var der især bekymring, da balladen om Grønland toppede, hvor Danmark og danske virksomheder blev truet med en særlig straftold af Trump,« fortsætter han.

Alligevel mener Jakob Westh Christensen, at danskerne overvurderer truslen fra internationale konflikter – i hvert fald, når man kigger på deres investeringsporteføljer.

Senest satte optrapningen af konflikten mellem Israel og Iran dybe spor af bekymringer hos investorerne, der fik olieprisen til at brage op.

Men olieprisen er nu tæt på tilbage til, hvor den var før optrapningen, og Jakob Westh Christensen fortæller, at reaktionen fra investorerne var helt som forventet.

»Når der kommer optræk til en international konflikt, vil investorerne som regel holde igen med at tage risici, hvilket presser aktierne ned. Men konsekvenserne for virksomhedernes bundlinjer er ikke nødvendigvis så store,« siger han.

Det pointerer Jacob Pedersen også. Han ser tilbage på Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

»Siden da har de europæiske aktiemarkeder over en bred kam faktisk klaret sig rigtig fint, så selvfølgelig kan der komme lidt bølgeskvulp, men ikke noget meget mere alvorligt end det,« siger han.

Inflationsfrygten begynder at fylde igen

Efter at have fyldt mindre i en periode er inflationsbekymringerne igen begyndt at indfinde sig hos investorerne.

Særligt bekymringen for, hvad en genopblussen af inflationen i USA vil betyde for aktiemarkederne, ligger investorerne på sinde.

»Udviklingen i den amerikanske inflation går godt nok den rette vej og ramte senest 2,4 procent, men effekterne af de nye amerikanske importtoldsatser kan give nyt liv til prispresset,« siger Jakob Westh Christensen.

Hos Sydbank mener Jacob Pedersen, at investorernes frygt for inflationen bestemt er berettiget.

»Hvis det er sådan, at væksten også kommer til at bevæge sig nedad i USA, så har vi en rigtig farlig cocktail,« siger han og uddyber:

»Der er nogle, som kommer til at betale for de stigende toldsatser: Enten bliver det virksomhederne gennem lavere indtjening, ellers bliver forbrugerne gennem højere priser.«

I år er inflationsforventningerne hos de amerikanske forbrugere steget markant, og selvom de, i takt med at Trump er blevet presset tilbage på flere af sine handelsforhold, er faldet, ligger de stadig på det højeste niveau i flere årtier.

»Det er næppe starten på en ny voldsomt inflationsbølge, som i 2022 og 2023, men blot det, at inflationen forbliver over centralbankens målsætning, kan være nok til at bremse de rentenedsættelser, som mange investorer længe har ventet på,« siger Jakob Westh Christensen.

Jacob Pedersen vurderer, at aktiemarkedet lige nu afspejler, at stort set alt kommer til at gå godt. Et såkaldt Guldlok-scenario, hvor inflationen ikke kommer til at stige, og økonomien heller ikke kommer til at falde sammen.

»Men der vil flyve mørke skyer ind over markederne og økonomien i de kommende kvartaler,« advarer Jacob Pedersen.

Aktieanalysechefen fortæller, at Sydbank over de kommende seks måneder forventer globale aktieafkast, som er lavere end historisk. Historisk har aktiemarkedet givet mellem seks og otte procent i afkast om året. Derudover bør man som investor forberede sig på perioder, hvor udsvingene er større end normalt – men dog mindre, end vi så i starten af april.

Det var en fejltagelse, der kostede et tocifret millionbeløb, da isproducenten Mejerigaarden besluttede sig for at give Hjem-Is-bilerne et nyt navn og et nyt varesortiment.

Valget faldt på Fråst, men danskerne tog hverken det nye navn eller konceptet til sig.

Derfor måtte selskabet sidste år bruge tid, kræfter og penge på at omgøre beslutningen.

Det er stærkt medvirkende til, at Mejerigaardens regnskab for 2024, der nu er offentliggjort, viste et underskud på 47,6 millioner kroner efter skat.

- 2024 var et oprydningsår efter Fråst-projektet, siger administrerende direktør Kirsten Ægidius til Nordjyske.

Hun kalder omkostningerne for "dyre lærepenge" og forklarer blandt andet, at Mejerigaarden har måttet afskrive et it-system på 15 millioner, der var skræddersyet til Fråst-konceptet.

Det har også kostet at genskabe Hjem-Is-logoerne både fysisk - på bilerne - og digitalt på selskabets platforme.

Kirsten Ægidius forventer efter to år med underskud, at regnskabet går i nul igen i 2025.

Det sker på trods af, at selskabet også er ramt af højere råvarepriser på fløde og chokolade, som man på grund af den hårde konkurrence ikke bare har kunnet lægge oven i ispriserne.

Mejerigaarden har hovedsæde i Thisted, hvor størstedelen af produktionen også foregår.

Selskabet ejer foruden Hjem-Is også varemærkerne Premier Is, Underground og Polar Is.

Mejerigaarden omsatte samlet set for 531 millioner kroner i 2024.

Det var seks millioner kroner mere end i 2023.

Mejerigaarden er ejet af lettiske Food Union Group, der hovedsageligt sælger is i de baltiske lande, Danmark, Norge og Rumænien.

/ritzau/

Efter Trump har truet EU med tårnhøje toldsatser, står EU nu klar med et udkast til en liste af toldtrusler rettet mod amerikanske varer.

Bliver de indført, kan det komme til at ramme den amerikanske – og indirekte også den europæiske – økonomi hårdt.

Det skriver det amerikanske finansmedie Bloomberg, som har set udkastet.

På EU-Kommissionens i alt 206 sider lange liste står blandt andet:

• Boeing-fly
• Amerikanske biler
• Whiskey

Det ville ikke mindst være et hårdt slag for den amerikanske flyproducent Boeing, der i årevis har kæmpet med dårlige sager og store underskud.

Den europæiske liste er et forslag, der først skal godkendes af alle medlemslandene, før de kan blive realiseret.

Listen er næsten identisk med en liste, der har floreret i EUs kontorer i månedsvis.

Beslutter EU sig i sidste ende for at gengælde Trumps øgede toldsatser med at vedtage den varslede liste, vil den samlede værdi af toldsatserne runde 72 milliarder euro, svarende til 460 milliarder kroner.

Også maskinprodukter, kemikalier og plast, medicinsk udstyr, elektrisk udstyr, vine og andre landbrugsvarer er inkluderet i listen, der er udarbejdet af EU-Kommissionen.

Varer relaterede til militære produkter vil ikke være omfattet af tolden.

Listen er en trussel over for USA – men samtidig fortsætter EU med at forsøge at forhandle en handelsaftale på plads med Trump-regeringen forud for den endelige frist 1. august.

Trump svinger øksen

I weekenden lød det fra præsidenten, at han er klar på at indføre en basistold på 30 procent på EU-eksport fra 1. august, hvis der ikke opnås en handelsaftale.

USAs nuværende generelle told på europæiske varer er på 10 procent.

Det er tidligere beskrevet, at EU er klar til indgå et handelskompromis med USA, der indebærer, at man EU vil acceptere Trumps basistold på 10 procent, hvis en række krav indfries.

Det fremgår ikke af EU-Kommissionens dokument, hvor høje EUs toldrater vil være, hvis listen vedtages træder i kraft.

Nogle af landets største podcastsucceser gemmer sig bag Podimos betalingsmur. Mads Steffensens monopol »Mads og A-holdet«, Maria Jencels »112 for knuste hjerter« og Ditte Okmans sladdermagasin »Det, vi taler om«.

Men til denne dag er det endnu ikke lykkedes Podimo at skabe sorte tal på bundlinjen, og det sætter et netop offentliggjort regnskab to streger under.

Det skriver Mediawatch, som kan fortælle, at Podimos underskud er vokset 34 procent fra 2023 til 2024, hvor det nu lyder på 473 millioner kroner efter skat.

Det er dermed podcast- og lydbogstjenestens hidtil største underskud, som i løbet af alle fem regnskabsår er løbet op i 1,3 milliarder kroner.

Indholdsdirektør, Nikolaj Koppel, sagde i februar til Mediawatch, at han forventer, at Podimo tjener penge på alle sine markeder i begyndelsen af 2026. 

Podimo har siden stiftelsen i 2019 fået store investeringer fra blandt andet investeringsfondene 83North og Heartcore Capital samt Augustinus Fonden.

Investeringerne er løbet op i mere end halvanden milliard kroner.

Så sent som i maj skrev Mediawatch, at Podimo endnu en gang fik skudt mere kapital i virksomheden – omkring 15 millioner kroner. Man ville dog ikke ud med, hvem af de eksisterende aktionærer, der havde investeret yderligere.

Helt med vilje

Podimo producerer originalt indhold, ligesom de distribuerer podcast og lydbøger, andre har lavet.

Forretningsmodellen minder om Netflix, hvor brugerne betaler for at få adgang til en bred vifte af indhold.

Øverst på listen over populære programmer ligger blandt andre samtalepodcasten »Her går det godt« med Esben Bjerre og Peter Falktoft samt kriminalmagasinet »Panser« med tidligere narkobetjent René Dahl Andersen og journalist Peter Graae.

Selvom regnskabet viser underskud, er det ikke længe siden, at Podimo kunne fejre en milepæl, man i virksomheden havde arbejdet frem mod længe.

Én million betalende abonnenter på tværs af Podimos syv markeder.

Den danske virksomhed er til stede i Mexico, Finland, Tyskland, Norge, Spanien og Holland.

Så sent som i februar forklarede administrerende direktør, Morten Strunge, at der ikke var panik på Podimo over de røde tal på bundlinjen.

»Vores forretningsmodel har været, at vi ville levere et stort udbud af kvalitet fra dag ét på alle markeder. Det indebærer nogle relativt hårde omkostninger i etableringsfasen, så profitabiliteten kommer efterfølgende,« sagde Morten Strunge.

Her forklarede han også, at Podimo med stor sandsynlighed måtte ud at hente flere investeringer – for at øge væksten, ikke for at overleve.

Dengang fortalte Morten Strunge til Børsen, at det ikke har været planen at opnå en stor abonnentskare for derefter at sælge Podimo videre, som iværksætteren flere gange har gjort det med teleselskaber.

»Vi har heller ikke nogle aktuelle planer om at sælge. Personligt drømmer jeg mere om en børsnotering. Men vi har jo aktionærer i ejerkredsen, som på et eller andet tidspunkt skal have et afkast på deres investering.«

Er det noget, I kan love jeres aktionærer i den nærmeste fremtid?

»Nej, det har de heller ikke bedt om. Aktionærerne er glade, det har de vist igen og igen ved fortsat at investere i os. Og vi har leveret i forhold til de målsætninger, vi har haft,« sagde han.

»Ja …« siger André Rogaczewski med en undren i stemmen. Som om spørgsmålet sætter gang i en mindre selvransagelse.

Normalt falder svarene fra Netcompany-stifteren ellers prompte, og de ebber ofte ud i noget med behovet for banebrydende digitale løsninger.

Men på spørgsmålet om, hvorfor den børsnoterede danske techvirksomhed egentlig har valgt at være et europæisk selskab, skal han tænke sig om.

»Det er en 25 år gammel virksomhed, og hvis du spørger, hvorfor vi ikke tog til USA, da vi rundede 80 mennesker, så ved jeg det da ved gud heller ikke,« siger han og slår en latter op helt nede fra mellemgulvet.

»Så tror jeg, vi havde været lidt større, end vi er i dag.«

At det ikke er sådan, handler nok lige dele om tilfældighed og stædighed, forklarer André Rogaczewski. Men han fortryder ikke noget.

»Jeg vil kæmpe for Europa, og det er faktisk muligt. Jeg elsker det her kontinent og det her land. Prøv lige at se dig omkring …«

Den 57-årige topchef sidder solbrun med nedknappet skjorte og misser med øjnene foran en solbeskinnet café på en propfyldt Allinge Havn.

Interviewet, der finder sted under årets folkemøde på Bornholm, kredser om samme emne – der også tydeligt er blevet den største dagsorden på Folkemødet:

Hvordan danske virksomheder skal navigere i den nye geopolitiske usikkerhed, der er blevet virkeligheden efter det transatlantiske tillidsbrud.

For Donald Trumps handelskrig har skabt enorm utryghed omkring Danmarks største handelspartner i en tid, hvor EU i forvejen halter gevaldigt efter stormagterne USA og Kina på konkurrenceevnen.

Men den dystre situation rummer faktisk muligheder for en virksomhed som Netcompany, siger André Rogaczewski.

Det skyldes særligt, at den store afhængighed af amerikansk Big Tech har skabt bekymringer i Bruxelles og omegn.

»Selvfølgelig skaber situationen muligheder for os. Vi er en europæisk virksomhed med en europæisk strategi, og for os er det en god ting, at Europa vil digitalisere yderligere og komme frem i det kapløb.«

André Rogaczewski drømmer om at gøre Netcompany til en europæisk techgigant.

Men vejen, han skitserer, er langtfra snorlige.

Tiden for europæiske techgiganter?

Selvom Danmark hurtigt kan blive en lille lus, når giganterne bekriger hinanden med handelsbarrierer, er André Rogaczewski grundlæggende fortrøstningsfuld på virksomhedernes vegne.

Som kloge hoveder har påpeget, går virksomheder og stater formentlig en tid i møde med skærpede interessesfærer og en mere transaktionel, noget-for-noget økonomi.

»Dét tror jeg faktisk, at mange danske virksomheder – selvom at, hey, det er ikke nemt – er bedre forberedt på, end vi tror.«

Hvad baserer du det på?

»Vi er en nation, der har været gode til at forarbejde og berige ting. Samle og sende videre. Vi har været kreative og gode handelsfolk. Når noget forandrer sig, og ting bliver dyrere, så flytter danske virksomheder produktion og marked. Vi er fleksible og hurtige.«

Men ifølge André Rogaczewski er der særligt ét område – som selvsagt ligger ham på sinde – hvor Danmark, og Europa, er langt bagud, og hvor disse ellers flatterende karakteristika om dansk erhvervsliv kommer til kort.

»Vi har set, at de teknologisk mest innovative vinder. Her har amerikanerne været førende, og kineserne har indhentet dem. Men i Europa har vi bare anvendt teknologi. Vi skal sætte os i førersædet nu, og vi har travlt.«

Som udlagt i den næsten skamciterede Draghi-rapport om EUs konkurrenceevne skyldes efterslæbet over for USA også i allerhøjeste grad forskellen i teknologisk innovation.

Kløften er altovervejende opstået på grund af den håndfuld amerikanske techgiganter, der på få årtier har sat sig på snart sagt hele markedet.

»Og vi er nødt til at skabe vores egne techgiganter nu,« siger André Rogaczewski.

Samme sted som for 20 år siden

Med et driftsoverskud på lidt over én milliard kroner og knap 8.000 ansatte er der endnu langt fra Netcompany til Microsoft’erne i denne verden (Microsoft har et driftsoverskud på godt 700 milliarder kroner og 230.000 ansatte).

Men vinduet for at skabe reel europæisk konkurrence er der, mener André Rogaczewski.

»Europa er bagud på ai, teknologisk infrastruktur og cloud (internetbaserede it-løsninger såsom opbevaring af data, red.). Skal vi have større datacentre? Ja. Skal vi have gigantiske ai-factories? Ja. Det har politikerne også fundet ud af,« siger han.

Herfra bliver en række ting afgørende i forhold til, hvorvidt Europa kan lykkes, må man forstå på topchefen.

Noget handler om virksomhederne selv. Noget andet om samspillet med det politiske system – og dermed om udviklingen af de famøse rammevilkår.

»Vi halter gevaldigt bagefter på applikationssiden, og det er den, der kommer til at afgøre ai-ræset. For i forhold til kunstig intelligens står vi nu samme sted, som vi gjorde med internettet for 20 år siden, hvor Airbnb og Uber ikke var opfundet.«

Sagt med andre ord skal europæiske techvirksomheder som Netcompany være dem, der finder på de hverdagsløsninger, der bringer den kunstige intelligens i spil.

En mission, der langtfra er nem, og som derfor også ifølge André Rogaczewski kommer til at kræve en hel del fra lovgiverne.

Han henviser til, at Europa-Parlamentet sidste år vedtog den såkaldte kunstig intelligensforordning i et første forsøg på at indføre lovgivning på området.

»Når man gør det, skal det gå stærkt. Vi skal kunne leve op til den regulering på to-tre år, ikke ti. Det kræver et tæt samarbejde mellem dem, der regulerer, dem, der bygger, og dem, der bruger det,« siger André Rogaczewski.

»Ellers kommer nogen udefra og bygger det, mens vi sidder og diskuterer.«

En symptomatisk ansættelse

André Rogaczewski har set, hvordan grænserne mellem politik, forretning og den offentlige debat er smeltet en hel del mere sammen – og hvordan alting går markant hurtigere i dag end for år tilbage.

Det stiller også markant flere krav til virksomhederne – særligt på et så reguleret og komplekst marked som det europæiske.

»Vi tror, vi er et videnssamfund, fordi vi er en smule kreative. Det er ikke nok. Vi skal have dyb teknisk indsigt og samtidig forstå lovgivningen. Vi skal være tæt på der, hvor den nye teknologi og de nye juridiske rammer bliver skabt i Europa.«

Et oplagt spørgsmål er, om ikke den nylige ansættelse af den erfarne diplomat Ulrik Vestergaard Knudsen er udtryk for netop den ambition.

I februar ankom han på ryggen af seks år som vicegeneralsekretær i OECD, verdens største økonomiers mellemstatslige organisation, hvor han blandt andet var ansvarlig for digital og teknologisk transformation.

Ulrik Vestergaard Knudsen er således nu toplobbyist, formelt chief corporate affairs officer, i Netcompany.

»Der en europæisk politisk agenda, hvor vi skal præge europæerne i, hvad de politiske løsninger skal være. Der er den type kompetencer vigtige,« siger André Rogaczewski.

Han har et eksempel, der forklarer nødvendigheden af en mand som Ulrik Vestergaard Knudsen.

»I Tyskland er der 16 delstater med 16 lokale lovgivninger og en EU-lovgivning oveni, og de har ikke digital post. Det er en problemstilling, der skal løses på få år. Det kræver den slags kompetencer.«

Netcompany i Saudi-Arabien?

Selvom André Rogaczewski – måske særligt set i lyset af den seneste udvikling – ikke fortryder, at Netcompany i dag ikke står og skræver hen over Atlanten, betyder det ikke, at der ikke er ambitioner udenfor Europa.

For nylig var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) afsender på budskabet om, at Danmark, der ikke kan regne med USA som før, ikke kun har råd til at handle med lande, der deler vores værdier.

Derfor vil han og regeringen arbejde på at åbne døre til et marked som Saudi-Arabien, som også Dansk Industri for nylig argumenterede for et tættere samarbejde med – på trods af de ofte fremhævede etiske problematikker.

»Vi går ind i en mere transaktionel tidsalder, og der er jeg på linje med vores regering,« siger André Rogaczewski.

»Det er virkelig godt og rigtigt, at vi har vores europæiske værdier, som vi kæmper for hver dag. Men jeg er også nødt til at sige, at for store europæiske virksomheder handler det nu om at gøre sig relevante og tage markedsandele. Der skal vi ikke være for fine til at handle med nogen.«

I første omgang drømmer Netcompany dog om at blive en »europæisk techgigant«.

»Men nogle af de løsninger, vi laver, kan jo bruges alle steder i verden. Kan man argumentere mod, at digital post er en dårlig idé i noget som helst land? Nej, det kan man ikke. Måske er det en mere demokratiserende foranstaltning,« siger André Rogaczewski.

»Når man har gode danske løsninger, skal man da ikke kimse af at få dem solgt.«

Disse uger er for mange lig med ferie, sol og et afbræk fra jobbet. Sådan burde det i hvert fald være, lyder det fra to af landets største fagforeninger.

Men halvdelen af danskerne arbejder – frivilligt eller ufrivilligt – selvom de officielt har fri.

Det viser en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden YouGov på vegne af rejsebureauet Spies.

Her svarer cirka hver femte, at de ofte må tage arbejdet med på ferie, mens det i alt er 51 procent af de adspurgte, der har arbejdet under en ferie.

Særligt i hovedstadsområdet er tendensen markant, hvor det er 64 procent af de adspurgte, der har arbejdet, på trods af at de havde fri.

Ud over selvstændige er det, ifølge undersøgelsen, funktionæransatte, som arbejder, selvom de er på ferie. Her lyder andelen på 69 procent.

Og det møder kritik fra fagforeningen Djøf, der mener, at det sætter medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde på prøve.

»Helt generelt er det en uskik at arbejde, mens man har ferie. Men vi ved, at rigtig mange gør det alligevel. Man har brug for at holde fri,« siger Sara Vergo, der er formand for Djøf, og peger på, at særligt en ting er årsag til, at arbejdet tages med på ferie.

For det er ifølge Djøf ikke kun af lyst, at eksempelvis mailindbakken besvares fra haven, sommerhuset eller varme himmelstrøg.

»Mange gør det ud fra en opfattelse af, at der er en forventning om, at de skal stå til rådighed. Også selvom de holder ferie – og det er rigtig ærgerligt, for så har de jo ikke ferie,« siger Sara Vergo.

Overbelastning og dårlig trivsel

Hun fortæller, at fagforeningen selv har foretaget en lignende undersøgelse blandt medlemmerne.

Den viser blandt andet at, hver femte har svært ved at sætte grænser for, hvornår de er på arbejde, og hvornår de holder fri.

Og at jobtilfredsheden er lavere hos netop den gruppe, der står til rådighed, selvom kalenderen viser, at de har ferie. 

Hvad er konsekvenserne for eksempelvis jeres medlemmer, hvis de lader sig stå til rådighed ufrivilligt?

»Det er overbelastning. Vores medlemmer arbejder typisk mange timer i forvejen og på alle tider af døgnet og ugen. Så det at give hjernen ordentligt fri er virkelig vigtigt. Men det kan vi desværre se, at alt for få gør,« siger Sara Vergo.

I Djøfs undersøgelse svarer 38 procent, at deres arbejdsplads forventer, at de står til rådighed uden for »normal« arbejdstid.

For cirka to tredjedele af de medlemmer, som står meget til rådighed, har det en negativ indvirkning på deres trivsel, lyder det.

Og det er i sidste ende chefernes ansvar, hvis trivslen sættes over styr, lyder det fra Djøf.

»Der bør være nogle klare retningslinjer og aftaler om, hvornår arbejdsgiverne forventer, at medarbejderne står til rådighed, og hvordan de kompenseres,« siger Sara Vergo og anfører, at 75 procent af fagforeningens medlemmer fortæller, at der netop ikke er klare retningslinjer for, hvornår de skal stå til rådighed.

»Der ligger en stor ledelsesopgave i det her. Der skal sendes et signal om, at når man har ferie, betyder det, at man ikke skal arbejde,« siger Sara Vergo.

Chefer arbejder også i ferien

Også fagforeningen Lederne, der repræsenterer over 135.000 ledere, har undersøgt medlemmernes arbejdsvaner i ferierne.

Her bekræfter fagforeningens undersøgelse, at også et flertal af lederne vælger at arbejde, selvom de har ferie.

Eksempelvis svarer 68 procent af de adspurgte, at der svares på e-mail i ferierne, mens det kun er fem procent, der holder fri »uden at stå til rådighed«.

»Når man har ferie, skal man selvfølgelig forsøge at holde ferie. Det er jo hele formålet. Vi har alle sammen brug for restitution,« siger Kim Melander Jensen, der er politisk chef for arbejdsmiljø og arbejdsliv.

Hvis medarbejdere og ledere skal arbejde trods ellers aftalt ferie, bør der aftales rammer for, hvordan man som ansat skal stå til rådighed, lyder det fra Kim Melander Jensen.

I repræsenterer en del mennesker, som formentlig har ledelsesansvar. Du siger, at det er vigtigt at holde ferie, men har jeres medlemmer – som så heller ikke holder ferie – ikke et ansvar for at sørge for, at der bliver holdt ferie i deres organisation og blandt deres medarbejdere?

»Jo, absolut. Det er helt sikkert et ansvar for både arbejdsgivere og ledere at få planlagt sådan, at medarbejdere og ledere selv kan holde ferie, så man ikke behøver at skulle stå til rådighed, eller kun i helt særlige tilfælde. Vi har jo også en ferielov, som skal overholdes,« siger Kim Melander Jensen.

En ferielov, der blandt andet tilsiger, at arbejdstagere har ret til 15 dages sammenhængende ferie.

Man må selv sige fra

Spørger man erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der repræsenterer en lang række arbejdsgivere, opfordres der ligeledes til, at medarbejdere »holder ferie, når man har ferie«.

Det fortæller Pernille Taarup, der er fagchef for HR og Ledelse.

»Det virker umiddelbart som høje tal, men det kommer an på, hvad der ligger bag. Det interessante er forventningsafstemningen, som man skal sikre som leder, så man ikke som medarbejder tror, man skal tjekke sin mail, hvis lederen ikke har den forventning,« siger hun.

Djøfs medlemmer oplever, at det er forventningen, og at der ikke forventningsafstemmes. Er det også jeres oplevelse?

»Det har vi ikke noget belæg for at sige. Vi har ikke nogen undersøgelser, der viser det, og hører det ikke fra vores medlemsvirksomheder.«

Men når både I og Djøf er enige om, at medarbejderne skal holde ferie, når de har ferie, er det så problematisk, hvis det ikke sker?

»Ja, men det interessante er at finde ud af, hvorfor man ikke holder ferie. Hvis ikke der er et udtalt ønske fra lederen om, at man er på, skal man også kunne sige fra som medarbejder. Det er den dialog, der skal være,« siger Pernille Taarup.

Også hos Dansk Industri finder man tallet »højt« og mener, at »ferie som udgangspunkt er ferie« – samt at der skal foreligge klare aftaler, hvis ansatte forventes at være tilgængelige.

Det skriver Pernille Tang Raschke, direktør for HR & Organisationsudvikling, i et skriftligt svar.

Adspurgt om, hvorvidt arbejde i ferien er problematisk, skriver hun:

»Jeg tror, resultatet er et udtryk for, hvor fleksibelt manges arbejde er blevet. Arbejde og fritid flyder mere og mere sammen, fordi arbejdspladserne i højere grad rummer en fleksibilitet, der for rigtig mange er til stor gavn, men som nu også lade til at flyde lidt ind i ferien.«